Christchurch – sidste dag i New Zealand

1. februar 2010

Vi vågnede igen til en solrig dag. Taskerne blev pakket færdig, og Romle Bomle blev omdannet til den neutrale camper, som vi fik for en måned siden.

Sidste køretur på 60 kilometer gik til afleveringsstedet nær Christchurch lufthavn. Vi var tætte på at knibe et par tårer, da vi tog en taxa ind til Christchurch by, hvor vi overnatter på hotel den sidste nat.

Efter indtjekning i vores kæmpe hotellejlighed gik vi ud i byen. Vi tog en rigtig hyggelig tur rundt med sporvognen.

Nostalgi i storbyen

Christchurch er den mest engelske by uden for England, og arkitekturen var et mystisk mix af gammel typisk engelsk arkitektur og nymoderne byggestil.

Ungerne spotttede hurtigt en sushi restaurant til aftensmaden, og vi var ikke svære at overtale.

Inden da holdt vi dog en kaffepause på Starbucks i solen på byens torv, mens ungerne fik en superlækker is fra en lille isbil, der lavede helt frisklavet soft ice af friske bær og vaniljeis.

På sushi restauranten vagte det glæde, at det var sushi på transportbånd, hvor man bare tager de små portioner sushi der kommer forbi, og hvor kokkene står og tilbereder 100 forskellige varianter. De forskellige varianter kommer så på forskellige farver tallerkner, som hver indikerer en pris. Sjældent har vi spist så meget til så få penge. Vi kunne næsten ikke rokke med ørerne, og Linus skulle bæres hjem af mæthed i laks.

Hjemme igen forsøgte vi at få Amanda og Linus tidligere i seng, end de har været den sidste måneds tid. Sidste gang vi kiggede ind til dem på deres eget værelse, lå der to sæt fødder på samme hovedpude, og Linus sagde, at Pippi havde fået fire fødder!

Vi har en lang flyvedag foran os, så forhåbentlig kan de sove lidt i flyet.

Det har været en fantastisk familie-tur. Vi har nydt hvert sekund, og har nydt det frie campingliv. Landet er så smukt og rummer så mange gode oplevelser, og vi vil meget gerne tilbage igen. Vi kunne snildt have brugt i hvertfald en måned mere. New Zealænderne er meget venlige og gæstfrie og har en ualmindelig fed humor.

Spies’ slogan “ferien du ikke vil hjem fra” passer bedre end nogensinde.

4.110 kilometer fra Nord til Syd – og så har vi ikke engang set det hele. Der er masser at vende tilbage til. Og masser af ting at prøve af, når børnene er blevet større. Vi har i alt brugt 576,48 liter diesel som er forbavsende tæt på 7 km/l. Altså mere tørstig en selv Alfa’en derhjemme, men den kører jo også dobbelt så hurtigt. Det er godt at diesel stadig går for ca. 4 kr. per liter i Kiwiland.

I morgen starter 9-10 timers flyvetur til Singapore, derefter 1½ time til Langkawi, hvor vi skal overnatte. Om morgenen skal vi med båd til Thailandske Koh Lipe. Her mødes vi med Ann, Tom, Katrine, Marius og Karl Emil. 6 dages afslapning med sol, god thailandsk mad og snorkling, og hvor vi kan fordøje denne måneds skønne skønne tur.

Vi ved ikke om der er netforbindelse på øen, der ikke har en hæveautomat. Så måske er dette vores sidste hilsen inden vi torsdag 11. februar kl. 7.15 lander med SQ0352 i Kastrup Lufthavn.

Til allersidst sender vi lige morgendagens mange fødselsdagshilsner: Til Maria, Scott, Ida og Anika. Så har vi forhåbentlig ikke glemt nogen.

Godnat fra Christchurch og godnat fra New Zealand.