Ankomst til Koh Lipe

Stadig 3. februar 2010

Da kaptajnen endelig havde fået spist sin morgenmad, bagagen var læsset ombord, og vi ligeså, så blev der givet gas, og af sted det gik ud over havet med kurs mod Koh Lipe. Amanda og Linus udnyttede sejlturen til at få en velfortjent lur.

Efter en times sejllads ankom vi kl.10.00 til Koh Lipe, hvor Ann & co. Stod på stranden og tog imod os. Det var godt at se dem igen. På dette tidspunkt var der allerede svimlende varmt, så der gik ikke lang tid før vi lå i vandet. Vores bungalow var først klar kl. 11.30, så det er første gang at vi har haft så meget med til en dag på stranden :-)

Alle fem børn fik hurtigt gang i legen og vi voksne udvekslede gode ferieoplevelser – alt sammen enten i vandet eller i vandkanten.

vandhundene Marius, Amanda, Linus, Karl-Emil og Katrine

Snorkler og svømmefødder kom også frem, og havbunden blev udforsket. Få meter fra vandkanten var der både Nemo-fisk (klovnfisk), Zappa-fisk (ciclider), papegøjefisk, neonfisk og mange andre farverige fisk.

Sandet er kridhvidt og fint som mel, og havet er turkisfarvet og dejligt varmt. Det eneste minus er, at der render en del hunde rundt på stranden, som ikke virker specielt rare. Tom kommenterede det i receptionen, og derefter så vi ikke længere problem”barnet”. (og vi hørte heller ikke noget skud eller så den på menukortet).

På sin vis er der ikke sket en pind siden Janne var i Thailand sidst (før internettets tid). Og alligevel er der. Bl.a. internetcafeer, som er overalt, og så det magiske i de små bungalows: aircondition!

Vores bungalow består af et plateau i hele værelsets længde med to kæmpe dobbeltmadrasser på. Vi undrer os over at madrasserne er 20 cm tykke når affjedringen er lige så ringe som i et gulvtæppe. Janne har allerede sendt eder og forbandelser over sin glemsomhed, idet hendes elskede hovedpude er glemt på hotellet på Langkawi. Det skal nok blive godt for nakken!

Resten af bungalowen består af badeværelse, hvor Thomas startede aftenbadet med at rense brusehovedet for overhovedet at få vand ud. Her er som skrevet heldigvis aircon, og det er blevet helt menneskeligt, efter at vi har ændret temperaturen fra 19 til 27 grader. Uden for bungalowen er der en lille terrasse med to liggestole.

Vi så solnedgangen på stranden, inden vi fandt en strandrestaurant og spiste aftensmad. Nu er vi SÅ trætte, og går alle på hovedet i seng.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.