3. februar 2010
Med en times forsinkelse lettede vi fra Christchurch og satte kursen mod Singapore, hvor vi skulle skifte fly til Langkawi i Malaysia. Flyveturen gik rigtig godt. Vi læste, lavede lektier, så film, spillede Nintendo og spiste spiste og spiste. Det er nu dejligt at flyve med Singapore Airlines.
I luften blev vi yderligere et kvarter forsinket, og det gav lidt spænding i maven, da vi pludselig havde meget kort tid til at skifte fly. Da vi landede skyndte vi os over i transittoget, der førte os til den terminal, hvor næste fly gik fra. Vi boardede med det samme, og så tog vi hul på sidste 1½ times flyvetur.
Den flyvetur gik også rigtig fint, trods ungernes utilfredshed over at der ikke engang var fjernsyn. Ikke engang et til deling. I Langkawi lufthavn, stod der en mand med et skilt: Mr Thomas Halling, welcome. Herefter tjekkede vi ind på hotellet, og i løbet af 2 minutter sov børnene. På det tidspunkt var kl. 21.30 Malaysia tid – men 2.30 New Zealand tid, så der var ikke noget at sige til, at de (og også os andre) var trætte.
Thomas brugte noget tid på at finde ud af, fra hvilken havn vi skulle sejle til Koh Lipe. Det troede vi gav sig selv – men det gjorde det altså ikke. En time senere og med hjælp fra chaufføren, som havde hentet os i lufthavnen, og som skulle køre os af sted om morgenen, lykkedes det endelig at finde den rette havn.
Her sidder vi så nu. Og har gjort det længe. Færgebilletten bestilt og printet ud hjemmefra oplyste afgangstid kl. 8 og med mødetid en time før. Så kl. 6.45 blev vi hentet fra hotellet, og sat af i mørket i noget der mere ligner en strandpromenade end en havn. Ingen større båd eller skilt om ture til Koh Lipe, og intet havnekontor. Heldigvis er et andet turistpar også sat af her – så vi er ikke helt alene.
Efter lidt ventetid regner vi ud, at færgeselskabet er Thailandsk, og tidspunktet på billetten jo nok er thai-tid, som er +1 time. De har selvfølgelig ikke ulejliget sig med at skrive den lokale afgangstid. Og her er det Thomas’ elskværdige personlighed kommer til udtryk med en snert af irritation: Yea right – velkommen til Asien!
Ventetiden er blevet brugt på matematik på jorden op ad vores tasker, mens solen stiger op over bjergene. Egentlig meget smukt. Der er lige kommet et par malayer forbi og spurgt, om vi skulle til Koh Lipe, så Thomas er gået med dem for at udfylde endnu en omgang emigrations-papirer. Nu nærmer vi os da noget konkret.
Vi er lidt trætte. Vågnede kl. 5 i morges – kl. 10 NZ tid. Formentlig kan vi komme i seng i nogenlunde ordentligt tid i aften, og så få lagt NZ tiden bag os.
Vi glæder os til sol, snorkling, massage, hvide strande og god thaimad. Og så selvfølgelig til at være sammen med Ann & co.
